EPD verificerede industrielle produkter
En EPD (Environmental Product Declaration), også kaldet miljøvaredeklaration, dokumenterer og kortlægger et byggemateriales indvirkning på miljøet. Deklarationen er en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget, samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. EPD’en er derfor et vigtigt værktøj for rådgivere og bygherrer, der ønsker at danne sig et billede af en bygnings samlede miljøpåvirkning.
Ved at bruge EPD'er kan vi tilbyde mere gennemsigtig information om vores produkters miljøpåvirkning i opbygningen af fremtidens bæredygtige byer og samfund. Hos Tikkurila ser vi os forpligtet til at tage hensyn til naturens begrænsede ressourcer og ønsker derfor åbent at dele information om vores produkters miljøpåvirkninger.