Vlantanas logistikcenter ligger i udkanten af havnen i Klaipeda i den vestlige del af Litauen og tilbyder en bred vifte af lagertjenester, herunder stevedoring, kvalitetsinspektion af indgående last og toldbehandling. I 2020 udvidede virksomheden med yderligere 32.000 m2 lagerplads, - det nye samlede lagerareal på 55.000 m2 gør det til det største og mest moderne logistikcenter i området.
Opførelsen af den nye lagerbygning blev udført af UAB NORDEC (tidligere Normek og Ruukki Building Systems), som i over 80 år har designet, fremstillet og installeret metalrammekonstruktioner til krævende byggeprojekter. UAB NORDEC's lange erfaring og store ekspertise giver virksomheden mulighed for at påtage sig det overordnede ansvar for stort set alle aspekter af en kundes projekter, - lige fra fra design til produktion, underleverandørstyring og installation.
Over et årtis succesfuldt samarbejde
NORDEC har arbejdet med Tikkurila i over et årti, og de to virksomheder har deltaget i flere projekter sammen. Til projektet i Vlantana leverede Tikkurila ca. 6.000 liter maling, der skulle beskytte den massive metalstruktur, - en leverance der forløb uden problemer takket være det stærke bånd mellem de to virksomheder. "Efter at have arbejdet med Tikkurila i over et årti ved vi, at vi kan stole på, at vores kolleger der leverer," forklarer Gediminas Razma, afdelingschef i Litauen, NORDEC.
Hurtig påføring med Temadur SC-F 50
Projektet krævede en hurtigttørrende maling med fremragende vejr- og slidstyrke. Med sine anti-korrosive egenskaber var Tikkurilas Temadur SC-F 50 det perfekte valg. Temadur SC-F 50 er en yderst holdbar polyurethan maling, som udover de anti-korrosive egenskaber også har en meget god glans og farvebestandighed. På grund af den mængde maling, der krævedes til projektet, var den overkommelige pris også en faktor i beslutningsprocessen.
Temadur SC-F 50 tilbyder flere fordele i forhold til traditionelle epoxy-polyurethan systemer. Fordi den kan påføres i et enkelt lag direkte på metal, er påføringen hurtigere, hvilket fremskynder malingsprocessen og reducerer de samlede omkostninger.